Skip navigation.
 HomeBands/OrganisationsCalendarForumImagesInformationlinksNews  

The Pipe Majors' Club - Statutes

The Statutes are in Danish since the club was founded by P/Ms from Copenhagen and Malmö who had no problems with this language.

The latest revisions to the statutes were made in 2006 when the club changed name from The Former Pipe Majors' Club in order to accomodate the new membership rules that allow acting Pipe Majors to become full members.

- - -

THE PIPE MAJORSCLUB

♫ 1

Klubbens navn er “The Pipe Majors’ Club” og har hjemsted i Øresundsregionen. Klubben er associeret til Pipe Band Association of Scandinavia (PBAS).

♫ 2

“The Pipe Majors’ Club” (herefter kaldt PMC) har til formål at fremme og understøtte skotsk sækkepibemusik udøvet i skandinaviske pipe bands. Dette søges opnået ved mindst 1 gang årligt at sammenkalde klubbens medlemmer med det formål at drøfte status i den skandinaviske pipebandverden samt fremkomme med forslag til underbygning at en fortsat udvikling.

♫ 3

Medlemskab kan opnås ved indstilling fra allerede værende medlemmer, og bevilges ved det ordinære Årsmøde. For at komme i betragtning, skal kandidaten være Pipe Major, have ledet et Pipe Band gennem mindst en sæson, have ført et Pipe Band til en af PBAS bekendt og respekteret konkurrence. Medlemskab kan ligeledes tildeles for Pipe Majors, der på anden kvalificerende form har opnået almindelig anerkendelse i pipebandverdenen. Pipe Majors skal dog fortsat indstilles af værende medlemmer. Årsmødet tager endelig stilling til medlemskab.

En Pipe Major kan ekskluderes af klubben ved kontingentrestance på mere end 2 år og/eller ved 3/4 majoritets indstilling med motiveret begrundelse. Begge forhold afgøres på Årsmødet.

En udpeget Senior Pipe Major er pligtig til af påtage sig hvervet som Senior Pipe Major for den indstillede periode.

♫ 4

Der afholdes som minimum ét møde om året. Dette er det ordinære “Årsmøde’ som fastsættes til at afholdes 1. lørdag i måneden oktober. Årsmødet indkaldes af Sekretæren i samråd med Senior Pipe Major med mindst 1 måneds varsel. Mødeindkaldelsen skal indeholde oplysninger om tid og sted samt dagsorden for mødet.

Årsmødet afholdes fortrinsvis på skift i Kongeriget Sverige – Scania, Hallandia et Blechingia inclusiva og Kongeriget Danmark således fordelt på henholdsvis ulige og lige årstal. Det er dog op til Senior Pipe Major at træffe beslutning om, hvor i regionen Årsmødet afholdes.

Dagsordenen skal som minimum indeholde:
♫ 1. Senior Pipe Major åbner Årsmødet.
♫ 2. Senior Pipe Major afgiver mundtlig årsberetning.
♫ 3. Den økonomisk ansvarlige Pipe Major afgiver status og balance på årsregnskabet samt fremlægger budgetforslag for kommende periode.
♫ 4. Indstilling af nye kandidater til foreningen behandles.
♫ 5. Status på ”The Former Pipe Majors’ Club Cup” fremlægges.
♫ 6. Handlingsaktiviteter for kommende periode besluttes.
♫ 7. Senior Pipe Major udpeger sin successor for den kommende periode.
♫ 8. Den abdicerede Senior Pipe Major indleder de efterfølgende festligheder med overrækkelsen af “The Banner” til sin successor. Klubbens quaich tages i anvendelse for ’A toast to the Pipe Majors’ Club’.

Den sekretariatsansvarlige Pipe Major nedskriver referat af Årsmødet og udsender dette til medlemmerne senest 1 måned efter afholdt møde. Ligeledes drager den sekretariatsansvarlige Pipe Major omsorg for, at alt skriftligt materiale såvel som andre arkivalier opbevares på skånsom, behørig og betryggende vis.

♫ 5

”The Pipe Majors’ Club” kan kun nedlægges med 3/4 af medlemmernes accept. Klubbens økonomiske midler skal da tilkendes en organisation som i sit væsentligste har et ligestillet formål som anført i ♫ 2.

Således besluttet:
Årsmødet, Gentofte den 7. oktober 2006